Hald har en mangeårig erfaring med behandling af konkursboer og bliver løbende udpeget som kurator af skifteretterne i hele landet. Vi repræsenterer forskellige kreditorinteresser i forbindelse med en virksomheds økonomiske problemer, herunder Gældsstyrelsen og banker. Vi rådgiver virksomhedsejere om mulighederne for rekonstruktion, udenretlige kreditorordninger og indgivelse af egen konkursbegæring.
Vores bistand omfatter både små og mellemstore virksomheder såvel som større danske koncerner. Vi har forståelse for, at virksomheder, der er i likviditetsmæssige vanskeligheder, kræver, at der handles hurtigt, hvorfor vi er klar til at rådgive med kort varsel.
Hald rådgiver løbende erhvervsklienter om alle aspekter omhandlende fast ejendom. Dette omfatter løbende rådgivning vedrørende lejeforhold, projektudvikling samt overdragelse af fast ejendom, udlejningsporteføljer mv.
I relation til byggeri bistår kontoret bygherre såvel som entreprenører og rådgivere i forbindelse med entrepriseretlige forhold, herunder førelse af voldgiftssager ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Hald yder løbende corporate/commercial rådgivning til vores klienter i form af etablering af selskabskonstruktioner, gennemførelse af kapitalforhøjelser/nedsættelser, fusioner, spaltninger samt ændringer i ejerkreds, herunder udarbejdelse og forhandlinger af ejeraftaler mv. Hald rådgiver gerne på et tidligt stadie vedrørende opkøbs- eller salgsmuligheder og bistår med efterfølgende gennemførelse af køb/salgsprocessen.
Per Hald har arbejdet som aktivt bestyrelsesmedlem siden 2000 i mange selskaber inden for forskellige brancher, lige fra entreprenørfirmaer og ejendomsskaber til drinks-producenter og finansielle virksomheder. Per Hald er godkendt som ”fit & proper” af Finanstilsynet i relation til bestyrelsesarbejde i finansielle virksomheder.
Hald yder løbende rådgivning og sparring til virksomhedsejere og direktionen vedrørende de strategiske, kommercielle og juridiske problemstillinger, der opstår i forbindelse med driften af en virksomhed.